I Sierra Leone er der stor respekt for andre religioner
og deres helligdage, hvilket betyder at når muslimer eller kristne har
helligdag, holder alle fri. Der er nogle faste helligdage, som mange gange er
de samme som i Danmark, da det er kristne helligdage. Så er der så også mindre
faste helligdage… Helligdagene bliver offentliggjort i radioen, hvilket sagtens
kan ske på selve helligdagen, hvilket betyder at man kan risikere at møde på
arbejde eller i skole en dag, og finde ud af at det er helligdag, ved at der
ikke mødt særlig mange andre op. Personligt kan jeg kun se fordele ved denne
måde at gøre det på! Hvem bliver ikke glad for en uventet fridag?
Det er selvfølgelig ikke altid at helligdagene bliver offentliggjort så sent; I sidste weekend (11.-13/10) blev det offentliggjort at det ville være en muslimsk helligdag tirsdag i den kommende uge. Det blev derfor en national fridag, og vi fik lov til at opleve vaskeægte muslimsk friluftsbøn. Vores nabo, mr. Mohammed, inviterede os nemlig med til bøn om formiddagen kl. 10-10.30. Vores chaufør, Jusu, kørte os kl. 9.30 ud til en lille lokal fodboldbane, hvor der var sat højtaler op og en imam stod og snakkede på et sprog vi ikke var vant til at høre hernede(arabisk). Mændene sad helt oppe foran imamen, mens kvinderne sad en 25-30m bag ved mændene. Sammen med mr. Mohammed fik vi lov til at opleve bønnen på helt nært hold, faktisk på forreste ”bederække”. Det var en spændende oplevelse, men også lidt ubehageligt bl.a. at bukke sig helt ned så panden rørte bedetæppet mens imamen snakkede et sprog som man ikke forstod. Selvom jeg som kristen ikke mente noget gennem mine handlinger under bønnen, kunne jeg alligevel ikke lade vær med at føle at jeg underkastede mig en anden gud.
Det er selvfølgelig ikke altid at helligdagene bliver offentliggjort så sent; I sidste weekend (11.-13/10) blev det offentliggjort at det ville være en muslimsk helligdag tirsdag i den kommende uge. Det blev derfor en national fridag, og vi fik lov til at opleve vaskeægte muslimsk friluftsbøn. Vores nabo, mr. Mohammed, inviterede os nemlig med til bøn om formiddagen kl. 10-10.30. Vores chaufør, Jusu, kørte os kl. 9.30 ud til en lille lokal fodboldbane, hvor der var sat højtaler op og en imam stod og snakkede på et sprog vi ikke var vant til at høre hernede(arabisk). Mændene sad helt oppe foran imamen, mens kvinderne sad en 25-30m bag ved mændene. Sammen med mr. Mohammed fik vi lov til at opleve bønnen på helt nært hold, faktisk på forreste ”bederække”. Det var en spændende oplevelse, men også lidt ubehageligt bl.a. at bukke sig helt ned så panden rørte bedetæppet mens imamen snakkede et sprog som man ikke forstod. Selvom jeg som kristen ikke mente noget gennem mine handlinger under bønnen, kunne jeg alligevel ikke lade vær med at føle at jeg underkastede mig en anden gud.
Som vi også har erfaret i kirken hernede, møder mange
afrikanere til black-man-time, som oftest er en halvtime for sent, selvom det
er et religiøst arrangement.
Alt går stadig godt i vores blå hus, men vi begynder at
overveje, om vi skal finde på nogle retter som er lidt mere kreative end ris
med kylling og karrysovs eller pasta med kyllingepølser og ketchup. Derfor
kommer
blogindlæggets rytme fra Shu-bi-dua, med sangen Kylling med Soft Ice (som jeg dog ikke
kan finde på youtube).
Guds fred
Joel
Ingen kommentarer:
Send en kommentar