Om mig

Mit navn er Joel Zakarias Dam, og jeg kommer fra Rønne på Bornholm. Jeg har boet på Bornholm hele mit liv, og blev i år student både fra Bornholms Gymnasium og MGK-Bornholm (Musikalsk Grundkursus). De sidste tre år af mit liv har været præget af en travl hverdag med fyldt program, så jeg har haft behov for at lave noget HELT andet nu når jeg er blevet student. Derfor har jeg valgt at tage til Afrika, Sierra Leone nærmere bestemt, for opleve en anden verden og hverdag. I Sierra Leone skal jeg ikke blot leve i en anden tidszone, GMT, men jeg skal også vende mig til en helt ny forståelse af tid, nemlig BMT. BMT står for Black-Man Time, og betyder at man ofte ser anderledes på det med tid i Afrika. Dette tror jeg er meget sundt at opleve, især efter mine sidste tre år! Jeg har i mange år haft en drøm om at tage til Afrika som volontør og hjælpe til med hvad jeg kunne. Derfor har jeg valgt at tage ud i samarbejde med de to organisationer Afrika In Touch og Mission Afrika. (På bloggen finder du links til deres hjemmesider, men støt dem også lige med et like på deres facebook sider: https://www.facebook.com/AfrikaInTouch og https://www.facebook.com/missionafrika )
Jeg er overbevist om at denne måde at rejse på giver mig et større indblik i hvordan verden hænger sammen end hvis jeg f.eks. havde betalt en masse penge for at springe i faldskærm i Australien el., hvilket ellers også kunne lyde tiltalende!

Jeg sætter stor pris på al forbøn og vil også opfordrer til at bede for de andre volontører som er afsted i Uganda, Etiopien, Cameroun, Indien og ikke mindst Sierra Leone!
Guds fred. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar